06-12-2011

Gravpynt til jul

Vi har ordnet vores gravsteder med gran, røde tulipaner m. m. Som et julebesøg, "det sted hvor de ikke er", men vi vil gerne beholde de gamle gravsteder i al fald lidt endnu.

Det er en smuk skik, vi har i Danmark med at pynte gravstederne med gran op mod jul, men egentlig er det  jo udsprunget af nød, idet man i 30'erne fandt på at skabe arbejdspladser til de arbejdsløse ved at beskæftige dem med at pynte gravstederne. Og så har vi bare holdt fast i denne skik. På vores grave har graveren altid pyntet meget kunstfærdigt med flere forskellige slags gran; værre er det nu, da vi selv skal pynte, men vi gør det så godt vi kan. Og igen det vigtigste er jo for os selv at tænke, at nu har vi været på "julebesøg".

I går, hvor vi ordnede mine morforældre/oldeforældres grav og min mands morforældre og farforældres og hans forældres grave, var det det dejligtse solskinsvejr, omend noget koldt. Men sidste år måtte vi nærmest grave ned igennem sneen bare for at finde ud af, hvor selve graven var. Det her i går er ulige meget sjovere...

 

Søren Ulrik Thomsens digt om, at graven er det sted, hvor du ikke er, ramte mig lige i hjertet, da jeg læste det første gang i hans næsten nye digtsamling "Rystet spejl". Det er jo derfor jeg ordner gravstederne, for hvor går man ellers hen med sit savn og ønske om at mindes for en lille stund. Husene, som jeg har fortalt om andre steder, kan man jo ikke bruge på den måde med andre helt fremmede mennesker i dem. Så er der kirkegården med en større eller mindre grav og med deres navne på stenene, her er de ikke, men alligevel er de jo der, og det ER af største betydning - for os selv!