06-09-2015

Efterår

Efterår betyder læsning, specielt læsning i forbindelse med vores læsegruppe, for læse gør man vel hele året. Vi starter som sædvanlig den første mandag i september, og vores første bog i år er Kerstin Ekmanns Hændelser ved vand. Den er god, så det bliver spændende at arbejde med den. Der er gjort parat, bogen er læst, der er lavet en passende mængde notater, og tasken er pakket. Der mangler bare kaffen, som er en vigtig del af de gode mandag aftener.