10-08-2015

Tyk nostalgi

Vi har været der før, i Den gamle by i Århus, set alle de gamle huse, som man kan gå ind i og fornemme stemningen og de folk, der kunne have boet der. Gaderne og nogle af husene er endda befolket med rigtige menneker af kød og blod, som lever sig fuldstændig ind i deres roller. Vi vader ligeind i køkkenet på den store købmandsgård, hvor køkkenet er fyldt med tjenestepiger og en enkelt karl.Den ene pige siger så: "Hvis herren vil være så god at tage hatten af, såvil vi gerne byde på en pandekage!" "Herren" skynder sig at stryge hatten af, og så får vi historien om, at herskabet er noget skrappe,så det er godt, de ikke så det med hatten. Den unge karl lovpriste den mad, de havde fået til middag osvosv

Men det allersjoveste denne gang er så afgjort den nye bydel, som er lejligheder og forretninger fra 70erne. Og det er her nostalgien kommer ind. Det er i den grad "a walk down memory lane"med bla et hippiekollektiv, en lærerlejlighed, et ungt par på kvisten med lille barn. Men også den trængte lejlighed, hvor beboerne er den tids indvandrere,nemlig tyrkiske fremmedarbejdere eller den lille bitte grønlænderlejlighed. I alle lejlighederne er der masser af møbler, tøj og ting, som hører tiden og det specielle miljø til. I hippiekollektivet befinder sig en stor del af vores ungdom, selvom vi hverken har boet i kollektiv eller været hippier. Prøv at se på billedet, en interaktiv rejse tilbage til ens 70er jeg, selvom der mangler det lange hår...

Vi er så heldige, at det ver en flot, flot sommerdasg, så vi bruger det meste af lørdagen der blandt alle de flotte huse og lejligheder. Vi spiser selvføgelig også frokost der, en talleken håndmadder serveret i ... Have, og senere sidder vi på en bænk og spiser de nyligt indkøbte vanillekranse og sukkerkringler fra bageren,mens vi beundrer de unge piger, der sidder i skyggen og syr eller strikker på deres håndarbejder.

Eftermiddagskaffen indtager vi på konditori med kaffe i kande og med napoleumskager til...