24-07-2015

Louis Jensen endnu en gang

At skrive i luften, det ved vi jo alle sammen, hvordan man gør! Da jeg gik i skole og skulle lære skråskrift, var luften vores første skriveark. Med hånden i vejret og med spidset pegefinger lærte vi de svære skråskriftbogstaver. Og en-og-to-og-tre og væk. Sådan lærte vi at skrive et l, og luften var taknemmelig, der kunne hurtigt viskes ud, så ingen så vores fejl. 

At skrive i luften.

Men det var jo Louis Jensen, vi kom fra.

Prøv at læse denne sætning:

Og som blev blyanten smittet af al den virak (superflot ord) og tummel begyndte den af sig selv at skrive på luften .....

Sådan skriver Louis Jensen i "Tork og Hest. Den store blyant" . Han kan virkelig noget med fantasi og sprog, så både den voksne læser og barnet, der lytter får en god oplevelse.

Du lagde mærke til, at der står skrive PÅ luften, ikke? Selvfølgelig skriver man da på luften, og ikke i luften. 

Det har været en god oplevelse at læse de to første Tork og Hest bøger højt for vores feriebørn. De er så fyldt med sjove input og filosofiske overvejelser. I slutningen af den store blyant, som altså selv skriver hisrorierne, når personen, der sidder inde i blyanten har tænkt historien, findertaler Tork og Hest om, hvad de ønsker sig, mad slik osv. Det kan de små tilhørere sætte sig ind i, men så kommer det, hvorfor bliver der krig, spørger Hest. Til det kommer Tork frem til at der bliver grinet for lidt, så der skal skrives masser af sjove historier, så folk i hele verden begynder at grine noget mere. Enkelt, ikke? 

Vi mangler at læse bog nr. 3, som meget enkelt hedder På nys eventyr. Så den har vi til gode til næste gang vi skal putte sammen, og kan nyde både tekst og de fantastiske illustrationer i bøglerne, lavet af Pia Halse.