03-07-2015

Sommer i Danmark

Det har været en af de dage, som der egentlig ikke er SÅ mange af, sommer når det er allerbedste. Sådan rigtig shorts-og-solbluse-fra-morgen-til-aften-dag. Det har været varmt og solrigt hele dagen, der er blevet leget og sejlet og badet og hygget i solen, og så blev det dagen, hvor ældstebarnet hjalp os med at pakke den nye grill ud og samle den, så aftensmaden blev nydt på terrassen, mens ungerne legede rundt om os. Og efter at børnene blev kølet af, er de også faldet til ro, men det er svært, når det er lyst og varmt. Simon og Morfar og Mormor tog aolnedgangsoplevelsen oppe på diget, en rigtig "foto-solnedgang" (billede i morgen), og så endte vi dagen med at småsnakke inde i stuen, til også Simon krøb i seng. Og i morgen er der - forhåbentlig - endnu en fin sommerferiedag i vente.