10-06-2015

Sommer i Danmark

Så er det sommer i Danmark, klart solskin, næsten blikstille på Noret, fuglestemmer overalt, kvækkende "taser" i mosen, og lige før kom vores digemand forbi til en snak og i øvrigt på jagt efter brændenælder. T er lige kommet ind med en spandfuld fisk, så der er friske fiskefiletter til frokost. Og om lidt venter formiddagskaffen med friskbagt brød til ude i solen, hvor det er 20 gr i skyggen. Så kan man vist ikke forlange mere sådan en onsdag i juni, vel?