29-05-2015

Stress

Jeg besluttede ret hurtigt efter at være holdt op med at arbejde, at jeg aldrig mere ville bruge ordet travlt, jeg var færdig med det, jeg når det jeg når, og resten bliver nok liggende til i morgen (vasketøj og nullermænd i hvert fald). Og det går også udmærket med at efterleve det, men alligevel får vi lavet nogle uger, hvor det bare går derudaf. Det er så fristende, og man vil gerne nå det hele, børn og børnebørn og familie og gode venner, forskellige ting man gerne vil gå til og deltage i, ting vi skal have gjort i hus og have osv osv En ferierejse skal vi også på indimellem.

Det er jo et privilegium at have noget at lave, men det kan så også blive for meget. Jeg blev noget overrasket forleden, da vi fik at vide, at en af vagterne i vores butik var sygemeldt med stress, og at vi andre skulle ind og dække vedkommendes vagter. Puha, det er da ikke sjovt at have alverdens tid til sin rådighed som pensionist og så gå ned med stress. Det må vi have i baghovedet, når kalenderen nærmer sig noget, der er løgn... Måske må man indimellem vælge?