25-05-2015

Hvor har I mange stjerner her!

"Hvor har I mange stjerner herude", siger vores gæster. Og ja, vi er så priviligerede her, hvor Lolland tager sin begyndelse mod vest, at her stadig er mørkt. Så mørkt at vi kan se stjerner og Mælkevejen og et stjerneskud i ny og næ. Vestlolland kunne sagtens tilslutte sig den nye trend med mørketurisme. Tænk bare på alle vores solnedgange og efterfølgende mørke. Her i huset lærer vi børnene, at mørket ikke betyder, at der er noget farligt bag hver busk, men at der ikke er nogen, der kan se os, når det er mørkt, vi kan gemme os. Og det bliver virkeligt mørkt, så mørkt, at vi kan se stjerner, hver gang det er stjerneklart. 

Politiken bragte 25. maj et indlæg fra Karen Dich under overskriften "Tiden er inde til at frede mørket". Her fremhæves mange gode argumenter for at dyrke mørket.