07-05-2015

Det måtte jo komme...

Denne "vittighedstegning" er at finde i dagens Politiken, den er måske meget sjov, det pengeløse samfund tvinger tiggeren til at anskaffe sig en fluesmækker. Så langt så godt, og ingen problemer... Hvis det altså ikke lige var for overskriften! Men det måtte jo komme, når TV2 får lov at køre sådan ondskabsfuld oneliner frem, nu kan den bruges overalt til alt! Det kan Politiken ikke være bekendt, vi kæmper virkelig for at give vores unge lidt mod på tilværelsen, hvorfor skal I så spænde ben for os og stemple de unge, også Politiken. 

Jeg ved godt, at nogen vil sige, at jeg ikke forstår humor, når jeg reagerer på denne tegning, på overskriften, ok, så lad os sige det, men for det første ser vi meget, meget sjældent tiggere i Nakskov, ikke at der ikke er folk der kunne bruge lidt hjælp, men vi har stærke frivillige organisationer, fx Frelsens Hær, som tager over der hvor stat og kommune spiller fallit. For det andet er det igen et problem, som ikke er knyttet til Nakskov, men det skal alligevel have denne dumme overskrift.