26-03-2015

Påsken nærmer sig

Den gode årstid, som varsler forår og lysere tider, nærmer sig, det er påske i næste uge. Og som sædvanlig starter påsken her med en tur til Nykøbing, der skal være i orden "Det sted hvor du ikke er", som Søren Ulrik Thomsen kalder kirkegården. Der bliver plantet stedmoderplanter og sat påskeliljer, så er samvittigheden i orden, og der ser pænt ud for dem, der bruger kirkegården til parkspadsereture. Men en vigtig del af denne tur til Nykøbing er også besøget i Steens Bageri på Nørrebro Runddel. De har nemlig palmekager, og de skal bare være der, ikke nødvendigvis Palmesøndag, men i hvert fald en gang op til påske. Som altid! Så er vi godt i gang og kan begynde at tænke på påskeæg til små og store gæster i påskeferien...