24-03-2015

Barnedåb

32% af alle småbørn i Danmark bliver ikke døbt, det har været det store diskussionsemne hele morgenen i radioen. og folk er kommet med deres meninger på facebook, børnene skal bestemme selv! Altså på linje med, at de også skal bestemme hvad der skal købes ind, hvornår de skal sove, om de vil det ene eller det andet. Samtidig har jeg læst Katrine Lilleørs debatindlæg om totalt uopdragne børn, der tager livet af skolelærere og i øvrigt ødelægger skolegangen for de andre børn. Men altså, det er da een stor misforståelse, der er ting børn ikke skal bestemme selv, det er derfor de har deres voksne, de skal bestemme. Og det kan godt være, at de voksne bestemmer, at barnet ikke skal døbes, så er det det valg, de har gjort. Men barnet skal da døbes, hvis forældrene selv er døbt eller har bare det mindste ønske om at tilhøre den kultur, som de selv er vokset op i. Så kan barnet selv bestemme, engang når det bliver stort, om det fx vil udmeldes af folkekirken. Men det kan blive svært at vælge, at man ikke vil tilhøre den samfunds- og familiekultur, som man er vokset op i.

Behøver jeg at sige, at jeg selv blev meget glad, da vores børn valgte at få deres børn døbt? det skulle nok fremgå af teksten...