10-09-2014

Pærevælling

Her i huset er det højtid, når det er sæson for pærevælling. Vi er begge to vokset op med denne form for mælkemad og kan rigtig godt lide det. De gode pærer kogt i sukkervand med vanilje og så en vælling kogt på sødmælk med valsede byggryn. Da vi var børn, blev pærerne henkogt, og så kunne man jo i princippet få pærevælling hele vinteren. Mælkemad er fra en tid, hvor der skulle to retter til til hverdag, så lagde mælkemaden en god bund, inden kartoflerne og kødet kom på bordet. I dag kan vi jo kun spise den ene ret. 

For nylig, da vi fik de gode Clara Friis pærer i hus, fik vi den gode ide at invitere gæster til pærevælling. Det var mennesker, som vi godt var klar over, ikke var vant til denne ret. Men heldigvis spurgte jeg først, om de kunne lide den slags mad, og de takkede faktisk pænt nej, så vi nøjedes med at hygge os med "desserten" i form af ost og rødvin. 

Men i dag fik vi så den modsatte oplevelse. Juletræsmanden havde hjælp på Fejø af en af de unge fra vores nabolag. Mens den unge mand arbejdede, gik træmanden på jagt efter frugt og skaffede en pose pærer til unge mand. Og så kom det prompte fra ham, at nu skulle han altså hjem til kæresten og få hende til at lave pærevælling, for det var da noget af det bedste! 

Man skal nok være flasket op på pærevælling for rigtigt at kunne værdsætte det!