02-08-2014

To hundrede tusinde

Så skete det igen - mens jeg vendte ryggen til og i øvrigt havde hænderne fulde af feriebørn, så rundede hjemmesiden 200.000 besøgende. Det er mange, ikke? Jeg kan kun sige, som jeg gjorde, da den rundede de første hundrede tusinde, at det er flot, at folk gider læse med. Men det forpligter jo også lidt, synes jeg, til at holde siden i gang. Men jeg har i hvert fald meget glæde af skriverierne her ( og håber at andre også kan finde lidt af interesse).