20-05-2014

Et lydbillede fra i formiddag

 

Det burde selvfølgelig være et lydoptagelse, nu bliver der hverken lyd eller billede, kun det man selv laver i hovedet. Men sådan lød det her i formiddag, mens jeg tog min halve time i haven ( eller faktisk godt og vel, hold da op hvor alting gror, incl uanede mængder af ukrudt):

Oven over alle lyde kukker en gøg meget inciterende, den har travlt, svalerne sidder på tagryggen og toppen af drivhuset og synger varmt og dejligt, ude over marken larmer lærkerne højt oppe i luften, alle mulige andre  forskellige sangfugle som nærmest synger i et kor, eller i hvert fald varmer stemmerne op til korsang, mågernes "skrig" nede fra stranden og frøer og tudser der kvækker nede i mosen, de lyde er høje og gennemtrængende, brombasserne sværmer om blomsterne foran huset. Oppe på diget kører digeopsynsmanden forbi i sin traktor og vinker ned til mig, og nå ja, så kommer skraldebilen og overdøver alle andre lyde, men vi skal jo have ryddet op indimellem...