05-05-2014

Byfesten

 

Byfesten gik fint, det kan vi sige både fordi vi selv var der og fornemmede stemningen, men også ud fra de tilkendegivelser, der kommer på Facebook, dejligt med alle de positive indlæg. Det er et kæmpe arbejde, de unge mennesker har lavet både i planlægningen og i afviklingen af festen. Vi fornemmede at rigtig mange mennesker lige skulle en tur ind til byen for at se hvad der foregik, også på den måde var der positiv opbakning. Og så vejret, lidt koldt men fint solskin, så tager byen sig godt ud fra alle kanter. Købte nogle af de flotte postkort, så nu kan de sædvanlige modtagere regne med at få en lille hilsen fra festen. Men en skam hvis de usolgte bare bliver destrueret pga aftalen med Postdanmark. De kunne sagtens bruges til turisterne også.