24-04-2014

De tomme huse

Jeg prøver virkelig at finde de positive historier om Nakskov og vores område her på Vestlolland og Lolland i det hele taget. Og der er da heldigvis rigtig mange at tage af, den sidste jeg lagde var den om, at der på havnen i Nakskov skulle samles brofag til den nye Storstrømsbro. Et par dage efter kom så meddelelsen om, at Vestas genoptager noget af produktionen i Naksov, der skal igen bygges vindmøllevinger ved Nakskov havn. Sådan er der heldigvis hele tiden små og store lyspunkter.

Men den sidste tid har jeg tit tænkt på Sarvigs gamle digt om "Husene", for der er altså frygteligt mange tomme øjne på gaderne i Nakskov (og jeg ved godt, at teksten ikke skal tages for pålydende). Når jeg passer mine vagter i Fair Trade-forretningen, har jeg udsigt til tre-fire gode forretninger, men lige overfor vores ligger der en stor, flot forretningsbygning, som nu har stået tom i meget lang tid. Folk siger, at huslejen er vildt høj, så ingen vil leje sig ind i bygningen ( og at det er en københavner, som har penge nok, der ejer bygningen). Den er ellers flot istandsat, med flotte vinduer og med indgang både fra Søndergade og fra p-pladsen ud mod havnen. En kombination af gavebutik, blomster, cafe, internetcafe kunne være en mulighed, men der er sikkert andre.

Jeg kører af og til igennem Vejlegade på vej op til Fair Trade-forretningen, og den gade har det ikke godt. Jeg tror måske kun der er to aktive forretninger tilbage, resten er lukkede og står og forfalder.

Jeg ved godt, at vi ikke kan genskabe tidligere tiders indreby med masser af små specialforretninger, men så må vi finde ud af, hvordan grundplanet i alle disse bygninger så kan bruges, for det her er da uholdbart, trist og deprimerende at se på. Måske skal der klubber ind i lokalerne, samlingssteder for unge og ældre. De unge har måske nogle ideer og ønsker til disse tomme lokaler, men ejerne af bygningerne sidder sikkert ret fast på kravene om en bestemt leje for lokalerne. Men det må da være bedre at få lidt end slet ingen lejeindtægt? Og i al fald burde kommunen have mulighed for at gribe ind overfor spekulation, der bare fører til tomme blikke i bybilledet (og digtets indhold kunne uhyggeligt hurtigt blive en realitet, for denne tilstand smitter af på menneskene omkring)!