23-04-2014

Husene


Husene stirrer,
husene er helt faldet hen
og stirrer tomt frem for sig
nede ved havnen, stirrer på skibene
sundets jernsorte flåde
Der går en færdsel
af cykler og sporvogne
ved foden af husene
men de hører det ikke
de sover, disse levende
som vi aldrig fik vækket helt,
som ikke hammer- og majseslag
vakte helt op af stenens søvn
hvilken ufuldkommen skæbne
for sådanne huse!
disse gitre!
disse kors- og krydsøjne,
der stirrer blindt mod mine ruder
som jeg
mod dem!

Ole Sarvig, 1948