07-03-2012

Travlhed contra god tid

 

Hvorfor er det så smart, at man som pensionist går rundt og siger: ”Jeg har altså så travlt som aldrig før!” Mon folk er bange for, at andre skal tro, de keder sig, nu deres vækkeur ikke ringer hver morgen klokken seks, og de ikke behøver at køre på arbejde i mørke og først være hjemme igen, når mørket er faldet på, for bare at have udsigt til en aften med forberedelse til næste dag.

Det er da fint, at folk har noget at lave, som de går op i og er glade for at beskæftige sige med. Men hvorfor kan man ikke sige, at nu har jeg endelig tid til at lave alt det, jeg aldrig havde tid til før i tiden, rigtig god tid, og jeg gider ikke have travlt, det har jeg brugt et helt liv på og har så mange gange måtte opgive ting, jeg gerne ville foretage mig, fordi der lå noget (skole)arbejde, som SKULLE gøres, også selvom symaskinen eller den gode bog eller noget helt tredje fristede en til at lade som om, man havde glemt at rette stilene til i morgen. Jeg nyder i den grad at have det overskud til alle de ting, som efterhånden var gemt under daglige pligter. Jeg er endda kommet til at synes, at det er rart at have tid til at gøre rent (lidt i hvert fald); det har altid været en sur pligt, men nu kan jeg sprede det lidt, tage lidt hver dag, og så kun gå amok når der er gæster på vej. Der er også overskud til at lave noget frivilligt arbejde, som vi altid gerne har villet. Men det skal ikke få mig til at føle, at jeg har travlt, det er ikke målet med det.

Og det bedste af alt dette er at have tid til børnebørnene!