20-03-2014

Forårsjævndøgn

I dag er det forårsjævndøgn, dag og nat deles ligeligt om døgnet, og herfra bliver det bare bedre og bedre. Jeg har vagt i forretningen, men burde selvfølgelig være hjemme i min have og klippe og rumstere. Men det næstbedste må så være at nyde solen i Søndergade med den nye udsigt til en flot, flot blomsterforretning på den anden side af gaden (det er næsten som slikbutikken på skolevejen i sin tid...). Jeg har lige været inde for at søge på google, prøv det selv engang og se, hvad de har fundet på i dagens anledning.