09-03-2014

½ time i haven

Dennne overskrift har jeg nu brugt nogle gange i havedagbogen - men det er ikke mig selv, der har fundet på det. Det er hugget fra en bog med samme titel, skrevet af  Grethe Bjerregaard (Lindhardt og Ringhof, 2006). Men ideen er bare så supergod, jeg prøver at komme ud i haven (mindst) en halv time hver dag. Så får jeg lavet lidt, nydt vejret, solen, lunheden, fuglesangen og lydene fra naboen, der kører i marken.Og selvom en halv time ikke er så meget, så batter det alligevel med at få ryddet lidt op, revet blade sammen, så forårsblomsterne kan komme til, og få begyndt at klippe lidt. Selvfølgelig kunne jeg (=man) sagtens bruge mere tid, og det bliver jo også nødvendigt senere, men jeg og min del af haven har i hvert fald godt af den "½ time i haven" hver dag.