26-08-2013

Erindring af Tove Ditlevsen

Min mor og far var glade. Gaden lang
gik de som muntre børn, hinanden nok.
Og det var søndag. Alle fliser sang
af smældet fra min fars spadserestok.

Min mor var ung. Det saa jeg aldrig før.
Hun bar sin lyse kjole som til fest.
Hun aabned Søndermarkens tremmedør,
og lo mod sommerdagens lette blæst.

En lykke steg fra græssets skarpe duft,
fra øl og sodavand og æggemad.
Og haabet dirred i den fine luft;
Min far har glemt sin sorg. Min mor er glad.

Jeg husker ikke nogen dag som den.
En barndom randt. Min far var tavs og graa.
Min mor var altid sorgfuld siden hen
af hemmelige savn, som ingen saa.

Og kun i mindet finder hjertet fred.
Min mor var ung. Det saa jeg aldrig før.
Min far var glad. Og lykken bor et sted
bag Søndermarkens grønne tremmedør.

En lille hilsen til ældstebarnet, vi havde en hyggelig aften med kassen med de gamle fotos