15-09-2014

Første skoledag på Nørre Skole

 

I ANLEDNING AF ATJEG ER KOMMET MED I EN FB-GRUPPE MED MIN GAMLE SKOLE OG DERVED FÅET ADGANG TIL EN MASSE GAMLE BILLEDER, GENTAGER JEG DETTE BLOGINDLÆG FRA 2013 OM MIN FØRSTE SKOLEDAG I -57:

Alle steder bliver man mindet om det der med første skoledag, her den 12. august, som i år er første skoledag for alle de små, der sikkert er lige så forventningsfulde, som vi andre var.

Jeg har klare erindringer om min første skoledag, men også om min lillebrors og mine børns første skoledag. Men nu min egen....

Min barndomsveninde, Kirsten, var startet året før mig, så jeg "vidste" lidt om, hvad det vil sige at gå i skole, og det havde ikke på nogen måde gjort forventningerne mindre.

Min Far havde bygget det hus, som jeg skulle gå i skole i, hvor stort er det lige? Han arbejdede som tømrer i det firma, som byggede "den lille røde" (som faktisk var ret stor med måske 15 klasselokaler, musiklokaler og fuld kælder som blev brugt til prøver og skolefester) på Nørre Skole i Nykøbing, og jeg var blandt de første elever, som tog denne bygning i brug. Vi var mange, for der var 5 spor med hver 28 elever, og alle disse nye børn var samlet ude i skolegården foran en af indgangsdørene. Der stod vi sammen med vores mødre, for vores fædre var på arbejde, og sådan noget som skole sorterede jo også under mødrene Skoleinspektøren stod på trappetrinet (var det ham, kan det have været vicen?) og råbte alle børnenes navne op. Først alle dem, der skulle i a-klassen, men endelig kom han til mig og jeg kom i 1.c, i øvrigt sammen med Benny, som var søn af min Mors og Fars venner, og som jeg dansede med.. Og vi stod jo også i skolegården sammen med Benny og hans Mor.

Men så skulle vi gå ind i klassen, og der blev vi modtaget af vores klasselærerinde fru Eggert Hansen, som skulle få så stor indflydelse på den næste del af min barndom. Men den dag stod hun i døråbningen og gav hånd til os alle sammen, og pigerne nejede og drengene bukkede, det havde Benny og jeg jo lært! Men jeg har et klart billede af hende i mit hoved, ung, lyskrøllet, faktisk med krøller over hele hovedet, en vid, sort nederdel med forskelligt farvede striber og med et stramt bælte i livet. Møblerne var helt nye, og der var enten tomandsborde eller enkeltmandsborde, og i den forreste række ved vinduet stod et enmandsbord, som jeg satte mig ved. Man sad jo ikke dreng-pige, og jeg kendte ikke andre børn, så jeg har nok syntes, at det var godt at sidde der alene, men tæt på læreren og tavlen. Bag ved mig kom Anne Charlotte og Eva til at sidde, og de blev nogle af mine bedste veninder i de første skoleår.

Vi fik en bog allerede den første dag, vores læsebogssystem var Søren og Mette, som var ret nyt i 1957, og dertil hørte en abc- og malebog, og vi gennemgik den første side med i. Jeg kan nu ikke huske bogstavet, og heller ikke om vi fik udleveret farver, men det tror jeg, for vi farvede i hvert fald på den første side allerede her den første dag.

Jeg kan ikke huske hverken min taske eller penalhus, men ved at tasken skulle bæres i hånden, og da vi skulle GÅ i skole, bærende på de tungere og tungere tasker, resullterede det jo i, at jeg har en skæv skulder. Så godt at børnene har fået deres tasker om på ryggen.

Jeg har lige spurgt den gamle Morfar, om han kan huske sin første skoledag, men han har ikke en eneste erindring om den dag. Sjovt, at der er sådan en forskel...