19-07-2013

Skoleskibet Danmark

på besøg i Nakskov - og det skulle da bare lige blive den rene havnefest! Et besøg af skoleskibet og alle de søde gaster eller elever er de jo trækker altid mange tilskuere og - tror jeg - drømmere på havnen. Jeg har selv som barn været med til at modtage skoleskibet på Guldborgsund, jeg i en optimistjolle sammen med de andre fra vores sejlklub, som  var på sundet for at hilse skibet velkommen. Vi lærte også at kippe med flaget fra sejlklubbens klubhus, når de store skibet sejlede forbi. Og det gav stof til drømme, skal jeg love for.Jeg tror, at vi alle drømte om engang at komme ud at sejle med skoleskibet...

Skoleskibet blev oprindlig bygget i Nakskov, så vores lokalavis går jo ud med overskrifter som "Velkommen hjem!". Det er da meget sjovt at opbygge en sådan "ejerfornemmelse" for sådan et skib, og det er i hvert fald en flot oplevelse, også med alle flagene på havnen og masser af mennesker.