09-11-2011

Julens Glæde

Hvor er vi dog priviligerede!
Det er november, og forretninger og ugeblade og aviser er fyldt med alle mulige juleting, som bare ligger og venter på at blive købt - og vi skal nok være der. Vi har jo mulighed for at købe det, som vi synes, der skal til. Vi har en god indtægt stadigvæk, selvom vi er gået på pension, og vi behøver ikke vende hver 5-øre for at få det til at slå til. Har lige lavet kalenderpakker til børnebørnene, og der kunne jeg også give dem det, jeg syntes, der skulle til. Og julegaver skal der også nok blive til både de små og de store.
Men da vi var børn, var det anderledes. Min far var håndværker, og ind under jul var det ikke ualmindeligt, at der var perioder med arbejdsløshed, og så var pengene små.
Det forsøgte almindelige mennesker så at imødekomme ved hjælp af Julens Glæde. Og det var i fysisk forstand et menneske, en mand i vores tilfælde, som en gang imellem (hver måned?) kom hos os og tømte et sparebøsse, der var lavet som et ur, og stod i vores soveværelse i vindueskarmen, og hvor min Mor sparede lidt op, når hun havde til overs hele året igennem. Disse penge blev så "gemt" til jul og kunne så blive til den julegave eller den gode and, som de gerne ville have skulle være en del af deres jul.
Det var forjættende, når Julens Glæde kom forbi, tænk at vi lagde op til jul - og allerede om sommeren blev mindet om, at der var en jul at se hen til.