28-10-2011

Et gammeldags hus

Min Mormors Hus var gammeldags. Sådan tænker jeg på de "billeder" af huset fra jeg var lille i starten af 50'erne. Min Mormor og Morfar boede på en ø, mens vi boede i en by, måske var også det med til at gøre en forskel.
Det var et dejligt, sundt hus, et rødstenhus med gode rum i stueetagen og en 1. sal, som kun delvis var udnyttet.
Der var endnu ikke indlagt vand i huset, så vand til brug i køkkenet måtte hentes på gårdspladsen fra pumpen og bæres ind i en blå emaljeret spand. Så havde vi en øse a la en kasserolle til at hælde vandet op med. Der var jo heller ikke noget badeværelse, så klatvasken til hverdag foregik også i køkkenet med vandet fra spanden.
Wcet var et gammeldags lokum omme bag frugthuset, og der måtte vi så om uanset vejr og til dels også tidspunktet på dagen, men selvfølgelig havde vi børn en natpotte under sengen.
Møblerne var også gammeldags, og der var en fin stue, som vi i hvert fald ikke måtte lege i. Og så hverdagsstuen, hvor der både var kakkelovn, lidt hårde lænestole og et spisebord, hvor meget leg foregik. Vi spiste i køkkenet, hvor vi hver især havde vores bestemte pladser, sådan var det bare.
Det er en stemning af tryghed og kærlighed, der ligger i erindringerne om Mormors Hus, men altså også et indtryk af et gammeldags univers.
Og så er det jeg tænker på, når nu mine børnebørn skal tænke tilbage på deres Mormors Hus, vil de så tænke på samme måde? Er deres hverdagsliv i deres huse så meget anderledes end her hos os? Jeg synes, det er svært at vurdere, for når jeg iagttager deres huse i forhold til vores, så synes jeg ikke der er de store forskelle, men der skal alligevel nok være noget, der adskiller vores fra deres. Eller måske ligger forskellene et helt andet sted end møbler og lign. Fx vores måder at kommunikere på? For selvom vi både har mobil og pc, så er de jo hele tiden med på det nyeste, det ældste barnebarn på knap 3 bruger alledere forskellige apps på hans Mors smartphone.