22-04-2013

JORDBÆR

Jeg elsker jordbær! Så vores udflugtsmål i lørdags var bare perfekt for mig, Vi skulle besøge et kæmpestort gartneri på Sydsjælland, hvor de dyrker squash, løg og selleri og altså gør det i en stor produktion af jordbær. I drivhus forår og efterår og på friland om sommeren. De har lært alle trickene af hollænderne, så de kan bare det der. Vi så et kæmpedrivhus, hvor jordbærplanterne voksede i hængende haver, så plukkerne kunne tage dem i skulderhøjde. Og vi fik selvfølgelig sat nogle bakker jordbær på bordet til smagsprøver - og UHM, de er gode! Efter besøget og masser af gode oplysninger havde vi lejlighed til at købe jordbær med hjem, og det gjorde alle selvfølgelig. Så nu kan jeg smovse i friske danske jordbær og i øvrigt glæde mig til alle de bær, jeg skal fortære i løbet af sommeren!