For nogen tid siden, da jeg besøgte Alberte og Malthe, sad jeg som så ofte før med strikketøjet i sofaen om aftenen, mens børnene faldt til ro rundt om mig. Så sagde Alberte, om jeg ikke lige kunne strikke en bamse til hende, hun forestillede sig helt klart, at det kunne jeg nok klare, mens de lå og sov, og så kunne der jo være en sød lille bamse til hende morgenen efter. Sådan går det jo sjældent, i hvert fald når man er mig. Men nu er den her, og opskriften poppede da bare op af sig selv. Bamsen er en såkaldt Red Barnet bamse, kreeret af Vivian Høgsbro, og den er super enkel at strikke, retriller, eet stort stykke plus arme, og tillige nem at sy sammen og brodere. Man kan finde opskriften ved at Google Red Barnet bamse og læse Vivian Høgsbro fortælling om bamsens tilblivelse. 

Mikkeline har været på Lejre, hvor hun har lært at slentre. Og så lærer hun  lige mig det også. Bagefter kan vi begge to vise os frem med ens, nylavede armbånd af uldgarn!

Så blev jeg færdig med dukkevuggen. Sengetøj af det originale stof fra vores børns vugge, rester selvfølgelig, så der måtte vendes og drejes noget for at få nok. Bagsiden af hynden i bunden er også noget andet stof ( et orange viskestykke faktisk). Der skal findes billeder frem af børnene fra deres vuggetid, som jeg kan vise børnebørnene. Så kan de vugge dukkerne i søvn, ligesom jeg gjorde med deres forældre, engang for længe siden. 

Små, hjemmestrikkede kaniner - helt åbenlyst med hver deres personlighed.

Så mangler nissen bare sin hue!

 

I weekenden lå den sammensyede nisse her, dog uden hår og ansigt. Men Malthe fik øje på dukken, kiggede lidt og konstaterede så, at den var død, når den ikke havde noget ansigt. Så måtte jeg straks lave næse, mund og øjne, det hjalp, men den skal jo også have noget hår, helst noget mørkt og krøllet. Og så er den jo ved at blive udstyret med det fineste tøj! Den skal nok. blive klar til kalenderpakkerne. 

Endnu ligner det ikke meget, men jeg tror, gåden er nem at løse, hvad er dette (begyndelsen til i hvert fald)?

Sarah blev jo snydt de første år til jul, men nu skal det være, hun skal da have sin egen nisse, så den er på vej her.

jeg ved endnu ikke rigtigt, om den bliver strikket på Arne og Carlo-maner, eller mere traditionelt med at sy de enkelte dele sammen, opskrift bruger jeg jo ikke, kun gode ideer fra de juleblade,  der allerede er begyndt at komme. 

Så er Sarahs dukkevogn klar til at blive afleveret. Dukken har hun fået, så nu kan Sarah give dukken eller en bamse en køretur i dukkevognen. Der er pude og dyne og et lille strikket tæppe i bunden af dukkevognen. 

Se lige hvad jeg har fundet, ikke på et loppemarked, men siddende i Morbror Leos vindueskarm, bare sådan! En rigtig, ægte Troldesofie (nå, ja, håret er måske blevet lidt cyklamenfarvet, men man bruger jo det garn, man har, ikke? Og hun mangler faktisk også de små horn i panden)
Og hvor kommer så denne Troldesofie fra? Det kan Morbror Leo i hvert fald ikke huske, men en af de andre fødselsdagsgæster mener, at Tante Inger har købt den et eller andet sted for rigtig mange år siden. Jeg ved, at nogen af fætter-kusinerne læser med her, så hvis I ved, hvor den stammer fra, så vil jeg gerne vide det.
Men hvor kommer så min optagethed af Troldesofie fra? Det er til gengæld meget nemt at forklare. Da jeg var en lille skolepige, havde jeg en god klassekammerat, som hed Anne Charlotte. Hendes far havde byens førende boghandel (Lyngman & Wang), og når man besøgte Anne Charlotte, var det selvfølgelig en svir med alle de børnebøger, der var tilgængelige der. Og når man holdt pigefødselsdag var man altid sikker på én af gaverne, nemlig den fra Anne Charlotte, for det var altid en bog. Men fru Lyngman kunne også noget, hun strikkede nemlig, de havde en slags legeværelse med en sofa, som var fyldt med hjemmestrikkede dyr i alle størrelser. Og da Flittige Hænder begyndte at bringe opskrifter på Troldesofie (ca. 1957), blev det også et af fru Lyngmans strikkeprojekter. Så vi havde denne sjove dukke at lege med. Hun var udstyret med alt det tøj og tilbehør, som blev vist i bladene, hvor der hver uge blev bragt en ny opskrift.
Da jeg selv havde lært at strikke, lavede jeg min egen Troldesofiedukke, men den fik tøj, som jeg selv havde kreeret, det var meget sjovere.
Da jeg selv strikkede vores tre dukker for et par år siden, havde jeg egentlig Troldesofie i tankerne, men dels var mit garn noget kraftigere, dels tager mine egne ideer jo som regel over. Og det er da egentlig også sjovere at have kreeret sine helt egne dukker.
Hvis nogen skulle få lyst til at lave en rigtig Troldesofie, så ligger alle originalopskrifterne skannet ind på pdf-filer på Hendesverden.dk, søg på Troldesofie.

Se hvad der kan komme ud af et besøg i Ikea (Gentofte) - flere sæt sko og huer til udklædningskassen. Noget af det er som taget ud af 1001 nats eventyr med snabelsko (som børnene kalder elefantsko) og andet er fe eller er det en ork? De var billige, og man kan absolut ikke sy det selv til den pris (hvis man regner sin tid med).

Har strikket noget juletøj til både Albertes dukke og vores egen Babyborn. Utroligt hvad man kan få ud af et par nøgler garn.

Vores egen dukke fik også lidt nyt tøj - og det er jo en drengedukke, fordi den kom til, da Malthe begyndte at lege med dukker her. 

Så fik Albertes dukke alt sit nye tøj samlet i en lille kuffert, så Alberte kan have tøjet et sted. Til den gule dragt hører også et par gamacher og en trøje med små knapper.

Og så lige et sæt undertøj, lavet så jeg tror, at Alberte selv kan klæde dukken af og på.

Babys garderobe vokser. Jeg har stadig ingen opskrifter, men prøver at tilpasse tøjet til dukkemorens små fingre, altså fx ingen ærmer. Det må jo være sjovest for Alberte selv at kunne klæde dukken af og på.

Alberte leger med sin dukke, som hun kalder Baby, så nu må den hellere få lidt hjemmelavet dukketøj. Her prøver Mormors dukke tøjet, selvom den egentlig var en drengedukke, da Malthe og Simon begyndte at lege med den, men det klarer den nok. Tøjet er strikket af restegarn fra den tunika, som jeg lige har strikket til Alberte, og jeg er jo ikke så god til mønstre, så jeg nøjes med inspiration fra de dukke/bamsesider, der sommetider er i Hendes Verden.

Så blev Sarah stor nok til at få en stofbold, Den er lidt lys på fotoet, men altså syet af forskellige, hørfarvede stoffemkanter. Måske skulle jeg denne gang have syet små tags på, så hun nemmere kunne tage fat i bloden, men hun kan sagtens lege med den.

En meter stof og så var der til et sæt sengetøj til den dukkeseng, som børnene har her på deres legeværelse, madras , pude og dyne. Men der kunne også blive et sæt til Albertes fine, nye dukkevogn, så der blev meget ud af den meter stof. Knapperne i madrassen er af plastic, men de ligner jo gammeldags lærredsknapper som dem, der var i madrasserne førhen.

Børnenes nisser har fået nyt tøj, de to af dem var på besøg her i weekenden, så de fik deres tøj på og med hjem. Dog manglede drengenissen en bluse og et par sokker for ikke at fryse, så det er kommet til senere.

Her bor - foreløbig - Malthe, men navneskiltet er syet af noget tavlefolie, så teksten kan viskes ud, og der kan skrives flere navne til. Døren har jeg syet til legehuset, jeg kan ikke huske, at vi havde en dør til, da de oprindelige beboere legede med huset, og der er ingen mærker efter den. Men nu kommer der altså en - endda med et "kighul" så man kan se, hvilke gæster der banker på. Døren skal kunne åbne ved at blive skubbet til side, og den kan stå åben ved at blive rullet op på teltvis og sat fast med velcrobånd.

Legehuset er færdigt, det der skulle gøres, var at dække lidt grimme pletter, der ikke var til at vaske væk, så nu bor der en fugl på taget, og der hænger en altankasse med blomster ud over det hele på siden af huset. Og så er der ellers dømt leg igen, breve i postkassen, madkassen som kan ligge i en af lommerne inde i huset, puder der bliver slæbt ind, så man kan sove osv.

Vi har et indendørslegehus, som jeg syede af nogle gamle duge og lagner, da børnene var små. Det passede ned over et rundt spisebord, som vi havde i vores spisestue dengang. Men bordet findes stadig, står som ekstrabord i en kælder, og huset findes også - jeg har fundet det frem, vasket og strøget og skal nu have shinet det lidt op. Der er heldigvis ikke andre skader end nogle pletter, som kan dækkes med lidt applikationer, måske en fugl på taget og en blomst langs husmuren. Der er gardiner i "vinduet", som lige skal have et bændel til at binde med. Der er ingen dør, men jeg kan ikke huske, om der nogensinde har været en, skal have kigget på det.
Sjovt at der er en ny flok, som kan lege hule under det gamle spisebord.

Jeg har syet bolde til alle børnebørnene, blå til den ældste dreng, lilla til nr. to, og selvfølgelig en lyserød til vores yngste barnebarn, en pige.
Boldene syes af i alt 12 femkanter, de fyldes med pudefyld og i midten lægges en bjælde. For at den kan lyde højt nok, lægges bjælden i en tom plastbøtte fra et Kinderæg, så "larmer" den, når den bliver trillet eller kastet med.

Vores ældste barnebarn har været og er stadig meget optaget af Rasmus Klump-universet, bøger, film osv. Hans bamse, som jeg hele tiden har strikket tøj til, blev så forvandlet til Rasmus Klump med syede bukser, strikket blå hue og med hæklede pandekager, som drengen kunne "bage" på sit lille legekomfur.

Vores barnebarn skulle bruge en kæphest til familiefesten i vuggestuen, hvor de skulle lave cirkus, og hans stue skulle være riddere med heste. Man kan da  købe en kæphest, men ikke rigtig nogen, der faldt i vores smag. Altså lavede jeg en selv!
Fandt i gemmerne et gammelt mønster, som blev brugt som ideoplæg. Tegnede så hesten, som blev syet op af en af min mands gamle "teddybear"jakker, blå! Manen blev lavet af skriggult garn, øjne af filt som blev syet på i hånden, seletøjet fandt jeg noget gammelt rebesbånd i flot rødt og endelig blev et aflagt kosteskaft til ridestang. Så var drengen godt ridende!

Børnebørnene skal have hver en nisse, og jeg er i fuld gang med af strikke dem. Som altid bruger jeg ikke opskrift, men når den første er færdig, bruger jeg dog den som model for de næste. De bliver strikket, så de kan få et stykke tøj eller to til at tage af og på, og så selvfølgelig nissehuer, der sidder løst. Nisserne skal kunne leges med, ikke sidde til pynt. Det var fristende i år, hvor Nissebanden skal til Grønland, igen at strikke nissebandenisser, men som jeg husker det, er de jo klædt i store tykke og varme gevandter, som ikke rigtig hører til prototypen på en syddansk nisse, så dem jeg strikker nu, bliver mere end almindelige.

Albertes nye dukkevogn med sengetøj, en lille madras og hovedpude og dyne, syet af gammelt sengetøj, som har været Albertes Oldemors.

Så på nettet, at nogen havde hæklet en bold på samme måde som de bolde jeg har syet. Det skulle lige prøves af. Kunne dog ikke finde en opskrift, så jeg har lavet en selv:
Femkanterne, 12 i alt, laves ved at hækle 10 luftmasker, vend med 1 luftmaske, hækl 10 fastmasker tilbage. Nu vendes med 1 luftmaske og der tages 1 maske ud i beg. af hver række ved at hækle 2 masker i 1. maske, og der hækles til siderne har samme længde som "grundlinjen". Så skal der tages ind i hver side, der springes 1 maske over i begyndelsen og slutningen af hver række, fortsæt til der endes i en spids. På hver femkant hækles en række fastmasker hele vejen rundt med samme farve på alle femkanterne. Sy bolden sammen og fyld bamsefyld i den.