10-03-2013

Mormor fortæller om gamle dage

Da jeg var i gang med "Mormor fortæl nu"-bogen, stødte jeg også på denne børnebog, som også handler om, hvordan man får fortalt historierne fra gamle dage. Bogen foreslår via sin handling, at man fx laver påklædningsdukker, som bliver klædt på som Mormor, da hun var lille. Og de laver en familieblomst med børnene som blomsten og forældre og bedster som deres rødder. Et af børnene i bogen erklærer, at hun vil huske alt, så de laver en tidsæske, en skotøjsæske, hvor de lægger småting som ispapir fra yndlingsisen, en supermarkedsbon, et billede af yndlingsstøvlerne m. m. Og så leger de gamle lege.

Alle disse ideer er rigtig gode synes jeg, og jeg glæder mig til at lave noget lignende med vores de små. Tænk at lave påklædningsdukker som et af børnene og deres Mor og deres Mormor, sjov ide.