23-01-2012

Snak med børnebørnene

Hvor sjovt! Jeg  har lige snakket med to af  børnebørnene på Skype og med webcam. Den store på 3 er allerede en dreven bruger af dette medie, snakker med Farmor og Farfar og Bedste. Men også lillesøster, der fyldte 1 år i går, forstår, hvad der er gang i og rækker ud efter billedet af Mormor på skærmen og siger noget til mig. Og da vi er færdige, vinker hun sammen med storebror til mig på skærmen. Hvor er det sjovt!

Vores naboers datter og barmebarm flyttede til udlandet her i efteråret, og de snakker også sammen via dette udstyr. Så kan deres barnebarn fortælle dem noget og vise dem noget legetøj, og hvad han ellers har gang i, Det kan så kompensere lidt for den lange afstand, der er blevet imellem dem.

Jeg tror, vi får stor glæde af denne måde at kommunikere på, også om sommeren når vi er udenlands på ferie, så bliver det da sjovt at ringe hjem til børnene på denne måde.

 Men de skal nok også stadigvæk få et postkort fra Mormor og Morfar på ferie!