22-01-2012

Fødselsdagsflag

To af børnebørnene har fejret fødselsdag med et par ugers mellemrum, og da familien fik en flagstang i bryllupsgave i sommers, kan de nu flage på deres fødselsdage. Det er sådan en flot skik at lære børnene, og den store går allerede meget op i det. Flagstangen blev sat op i efterårsferien, den står fint på græsplænen, så den kan ses fra vejen, og så også naboerne kan se, at der er fest i huset.

Inde i huset er der også flag. Familiemedlemmerne har hver deres bordflag, som også bliver brugt, når de har fødselsdag. Børnene bliver altså vant til fra små af, at fødselsdag og flag hører sammen som den naturligste ting i verden.

Vi havde også flagstang hjemme hos min Mormor, og vi har flagstang her hos os, så det er en god skik at give videre. Og endnu engang kan vi være glade og stolte over, at vi har sådan et flot flag.