03-01-2013

Nytår med Simon og Sarah

Der er så mange ting, man skal lære hele tiden, og når man kun er 2½ år, så rækker ens hukommelse ikke til "sådan gjorde vi også sidste år". Nu havde de små lige fundet ud af, at jul var noget med pakker og nisser og hjemmbagte småkager og familiebesøg og en masse andet, og så er det nytår, med helt andre spilleregler, nemlig noget med papirpynt og hatte og masser af raketter (for nemheds skyld kaldte vi alt, der lyste og knaldede udenfor, for raketter, så vidste Simon, hvad det var, og der var ikke noget at blive nervøs for). Så her sidder vi og hygger os med Simon over en god nytårsmiddag og skåler og ønsker hinanden godt nytår - og Simon får børnechanpagne at skåle i.