07-10-2019

Snak med børnene

Telefonen ringer. FaceTime - Karl har lige noget, han skal vise Farmor. Han har plukket nogle flotte, ildrøde bær, som han sidder og piller med. Han rækker dem helt ind i skærmen, Farmor må godt smage dem. Men vi bliver enige om, at de der bær nok er flotte, men af den forbudte slags. 5 minutters snak, og så skal vi alle videre.

Jeg snakker med mellembarnet, Sofies Mor, i telefonen. Sofie skal lige vise Mormor noget, så vi skifter over til FaceTime. "Se, Mormor, mit tøj og Albertes tøj!" Pigerne har "arvet" en pose tøj fra nogle venner, og nu er de ved at pakke ud. Sofie rækker de nye bluser helt ind i telefonen, så jeg nærmest kan føle på dem. 

Samme aften får jeg sent et billede fra Karls Mor. Karl har slået sig på næsen, og nu vil han gerne have, at Farmor og Farfar bliver inddraget i det. Men Mor har syntes, at det var for sent at bruge Facetime. Men hvis de haved ringet op på FaceTime, kunne jeg jo have pustet på Karls næse, ligesom jeg ville have gjort, hvis jeg havde haft ham på skødet. Og jeg er sikkert på, at det havde haft samme virkning...

Den helt konkrete fysiske kontakt er selvfølgelig at foretrække, men det er af forskellige årsager ikke altid, det kan lade sig gøre.

Og så er Facetime en mulighed! De små (og også de store børn) får et helt andet forhold til kommunikation ved at kunne bruge denne her-og-nu-snak og ikke mindst levende billeder.