30-08-2019

Dåbskjolen igen-igen...

Så står jeg her igen. Stryger efter alle kunstens regler. De fine gamle blonyder og kjolelængder. Vores slægtsdåbskjolen.

Det er syvende gang, jeg klargør kjolen, og bag mig står min Oldemor og min Mormor og min Mor og holder øje med, om jeg nu gør det ordentligt. "Jeg gør mig i hvert fald umage!" må I godt vide...

Jeg har flere gange sagt, at det at få endnu et nyt barnebarn er lige stort hver gang. Det er bare ikke helt rigtigt, for det bliver faktisk større og større for hver gang. Sikke en rigdom, der er blevet os til del. Og sikke en oplevelse, det er og har været, at få lov at få børnene døbt i slægtsdåbskjolen! 

Forleden talte jeg med en ung mor om det der med dåbskjolen, hun ville sådan ønske, at deres familie havde haft sådan en gammel kjole. Men nu havde hun startet sin egen "tråd". Foreløbig var hendes søn blevet døbt i kjolen, og det barn hun venter til januar skulle også døbes i den. Og så skulle der broderes navne i kjolen. Dejligt med unge mennekser, som holder fast i familien og traditionerne.