01-06-2018

En lærers tanker ved middagsbordet

Endelig er alle mand bænket om aftensmaden, dvs mindstemanden er ikke sulten, han har også spist kage og sodavandsis i vuggestuen, så han trænger ikke så hårdt. Men ellers er her fyldt med unge og gamle og dem midt imellem, det ligner et mindre kollektiv. En af de unge har lavet mad, og der er lækre salater, ovnkartofler og to store kyllinger. Alle får øst op, og "der falder ro over grisene". Og det er jo her, vi får at høre, hvad hver især har oplevet i løbet af dagen. På ældstepigens skole var der sidste skoledag for de store elever, og det skal vi selvfølgelig høre om. Bedstemødrene har været på besøg i vuggestuen, og det fortæller vi også om. Så siger  familiens Mor, som er skolelærer: "Jeg har faktisk ikke fået frokost i dag!" Nå, har de nu så travlt? Men hun fortsætter med at fortælle om den lille pige i 1. klasse, som trak en madkasse op af tasken, og da hun åbnede den, "var madpakken rådden". Jeg får straks en klump i halsen, for jeg kender resten af historien, som den voksne går i gang med. For hun har selvfølgelig gjort, hvad vi andre også har prøvet, nemlig at give den lille pige sin madpakke og selv undvære. Sådan gør man jo, når man har med små mennesker at gøre. Jeg tror nok, at alle omkring bordet fik lidt ekstra at tænke over den aften.