28-04-2018

Karl spiller spil

Det banker, et eller andet sted? På døren? Jeg må hellere lige kigge efter, og jo, uden for døren står lille Karlog banker, han skal nemlig besøge Farfar og Farmor. Og efter at have spurgt efter Farfar, styrer han direkte ind på legeværelset og går i gang med legetøjet. Og der bliver leget igennem, alt bliver prøvet af og undersøgt, både på legeværelset og udenfor. Legehuset er jo indrettet med den nye legekøkken, så også der går JKarl i gang med at undersøge og sætte på plads. Oh han tramper ned på stranden sammen med Farfar, og de har begge to gode, lange gummistøvler på, så de sagtens kan lege i strandskyllet, for det er altså ikke helt vejr til bare ben endnu. Og Karl sejler en lille tur - med redningsvest på - sammen med Far og Farfar, så han kan begynde at glæde sig til det bliver rigtig sommer!

Om aftenen får Karl tilfældigt åbnet et lille skab, hvor de store har nogle spil stående. Men Karl kan også spille, først prøver vi med hønemor, men det er nok mest Mor og Farmor, der synes, det er sjovt. Men billedlotteri - det er et stort hit!  Så vi får spillet en masse omgange og lært at sige YES, når vi vinder en brik OG lært en masse nye ord.