04-10-2012

Simons weekendtaske

Simon havde bare glædet sig sådan til at skulle ned og besøge "Morbar" og Mormor, havde brugt rigtig lang tid på at pakke sin taske, lagt en pose sten ned i tasken, som han fortalte, at han skulle smide i vandet sammen med Morfar. Og så puttede han den lille drengedukke i tasken, måske fordi han kunne huske, at det var os, der gav ham den, da lillesøster kom, og hr. Nilsson skulle med og til sidst en anden sovebamse. men så var hans lille Fjâllrâv også fyldt til randen. Og han var kun lige kommet inden for vores dør, da han begyndte at pakke ud og vise os alle tingene. Stenene blev smidt ud i vandet nede ved stranden sammen med Morfar, og bamser og dukker smuttede ubemærket rundt omkring i huset. Med det fik så det resultat, at da Simon og hans familie skulle hjem igen, fik han ikke det hele med. Så nu sidder dukken og Laa-Laa hos Mormor og venter på at blive forenet med Simon igen.

Måske han selv skal pakke sin taske næste gang, når han skal hjem igen...