07-03-2018

Jeg er så glad for min cykel

Karl harfødselsdag først i marts måned, så hvad er mere oplagt end at give ham en lille cykel i fødselsdagsgave. En lille løbecykel, som han er stor nok til nu. Men vi havde ikke lige regnet med, at hele vejen ville være dækket af sne denne weekend, så gaven bliver pakket ud inde i stuen. Og så må Karl prøvekøre det nye køretøj sammen med Farfar på stuegulvet. Heldigvis har cyklen store bløde dæk, og det sorte smitter ikke af, så de får kørt nogle ture rundt i stuen. Så må Karl pænt vente til det rigtige forår kommer,før han kan komme ud og fræse rundt ude på vejen.