07-01-2018

Til fødselsdag hos Malthe

Malthe holder fødselsdag, fyldte 9 år i onsdag, og i dag søndag er hele familien inviteret, bedster, onkler, tanter, fætre, kusiner. Vi får en dejlig dag sammen alle sammen med lagkage og boller og lys og gaver og fødselsdagssang. Og børnene fik en lang leg sammen, store og små blandet sammen. Det er lige noget, der passer Farmor-Mormor, at Albere og Simon lege med og underholde Karl! De er så søde sammen. Og Sofie hænger på, så godt hun kan! 

Og Malthe fik sin store dag. Fine gaver, stor opmærksomhed, da han selv læste sine fødselsdagskort højt. Og da Mormor opfatter en lille kort bemærkning fra Malthe (da de tager hul på bollerne) beregnet på de andre drenge: "Det er Mormors hjemmebagte. De er gode!", så lander han dagens stjerne i mit hjerte. 

Og allerede om et par uger er det Albertes tur til at have fødselsdag!