02-01-2018

En julefest med store og små

Vi sidder bænket rumdt om det lange spisebord, store og små, unge og ældre. Vi har familiekomsammen 4. juledag, som vi så tit har haft. Hele huset genlyder af dejlig sang "Nu tændes 1000 julelys". Det er nogen af gæsterne, der lige har lavet et par sangark og taget med, for "vores piger synger så smukt". Og det gør de, synger i kirkekor der, hvor de bor til hverdag.Men alle synger med. Nede i min ende af bordet høres Malthes stemme højt og tydeligt, han kan alle versene udenad, for oppe på skolen har de trænet sangen i hans klsse og optrådt med den til morgensamlingen! Det var et godt valg af sang, Tante!

Behøver jeg at sige, at det er sådan en lille stjernestund, som varmer os alle sammen dejligt...

På billedet leges med LED-lys, der kan pustes ud. Jeg tog selvfølgelig ingen billeder af sangen.