18-12-2017

Juletræstur

 

Karl og Far får en god ide. "Hvad om vi lige kørte til Lolland og hentede et juletræ? Altså et af Farfars juletræer?" hurtigt pakker de bilen og kører. Karl taget sig en lille lur undervejs, så er han helt frisk, når han skal besøge Farmor og Farfar. Legetøjet står hvor det plejer, de store biler, knallerten, værktøjet osv. Men der er også nogle nye ting, alle Farmors nisser og andre juleting. Så karl går i gang med at arrangere nisserne rundt om i stuen. Men så får han øje på julekrybben, og den er jo beregnet på, at også de små må "pille". Så vi får en god snalk om de forskellige figurer, babyen, moren, faren, kongerne og ikke mindst alle dyrene, som siger lyde.

Men vi har også tid til lidt leg udendørs. så legehuset bliver besigtiget og vi laver en lille tur ned på stranden. Der er nu ikke så rart at være - - det er koldt og blæsende. Men de to finder sig et juletræ og pakker det ind i bilen.

Tid til eftermiddagskaffe, hvor vi skal tænde lys i adventskransen. Karl mener, det er noget rod, at ikke alle fire lys skal tændes, men sådan er det altså, lille ven! Farfar of Farmor får besøg af nogle venner til kaffe, men Karl er så trænet i at omgås andre mennesker, at han uden videre indynder sig hos gæsten og lynhurtigt ender på skødet, hvor de to så kan lege sammen, mens resten af de voksne taler voksensnak.

Og da de to vender næsen hjemad med en godt fyldt bil, tager Karls sig endnu en lille lur, siddende i sin stol på bagsædet med den nye "Øf-ko" i favnen, så er han frisk, når han kommer hjem og skal fortælle Mor og Ina om sin dag hos Farfar og Farmor.