22-10-2017

Karl på opdagelse

Karl er på  efterårsferie på Ydø, og han har storesøster og Far og Mor med. Det er ikke så længe siden, han har været her sidst, og jeg fornemmer tydeligt, at han kan huske det hele, legehuset, legeværelset, stranden, båden! Det er meget sjovt at lege indendørs med alle bilerne og ikke mindst den lille "motorcykel", men endnu sjovere er der udendørs, hvor Karl går på opdagelse og finder kogler og en død mus og ikke mindst den dejlige, bløde pløjejord på naboens mark, som ligger så godt i hånden! Det bliver ikke til en sejltur i denne omgang, men Farfar og Karl er nede ved stranden og kigge på de store bølger, som Karl vinker til (eller viser bevægelsen med hånden eller forklarer Farfar, at de er store?).Og da så Farmor har fumndet på at stege and til aften, så er successen hjemme, dejligt, mørt kød, som Karl tygger i sig med stor fornøjelse.Det smager klart bedre end kartoflerne...