22-10-2017

Efterårsferie

Bordet flyder med valnødder og skaller, Alberte knækker valnødder (hun er så sej og får faktisk lavet en pæn stor portion) og piller møjsommeligt kerner ud. Malthe maler kastanjer med Poscapenne, fine små tegninger og mønstre.Først har de været i haven for at samle, og selvom det hed en skål nødder og tyve kastanjer, så gik der egernesamlere i det, og der står flere skåle ude i bryggerset. Det er efterårsferie, og netop disse aktiviteter hører vel til.

En anden dag tager børnene ud at fiske med Morfar. Godt udstyret med varmt tøj og regntøj - fisketøj kalder ALberte det - drager de til havs. De fanger småtorsk, som slagtes og bruges til aftensmad. Og i det hele taget går dagene med årstidsbestemte aktiviteter, mens Sofie og Mor, for de er nemlig også med,  er mere til indendørs sysler, incl pandekagespisning som vi ikke nåede i Tivoli i mandags!.