02-10-2017

Karl snakker

 Karl snakker, og han snakker meget. Han fortæller lange historier, og selvom det mest er enkelte ord, vi forstår, så ædelægger det ikke oplevelsen. Nogle af de nye ting han siger er KARL HA! og det kan i hvert fald ikke misforstås. Og når børnene er lidt større, lærer vi dem at sige BE* OM, men Karls lille udtryk har samme effekt, helt sikkert! Og så pludselig opfanger jeg noget nyt, PLUDRPLUDR-INA. Hvad er det, han siger? Jeg lytter lidt mere opmærksomt, igen den samme pludren afsluttet med et forsigtigt INA. Jamen, han siger jo Katharina! Og så prøver vi det af, jo, det er det han siger! Først mener Katharina, at det er lidt mærkeligt, han siger INA, men så kan hun godt se, hvor sødt det er, at han kan kalde på hende, og han kan spørge hvor hun er (det gør man jo med hænderne), og han kan fortælle os noget om hende. Hvor er det sjovt at finde ud af, at han siger INA til sin storesøster.

På billedet har vi leget med huer, som er et af de ord, han har kunnet sige længe, og så måtte Farmor lige lave en papir"hue" til barnet...