23-08-2012

Barselsbesøg

Nu er Sarahs familie kommet så meget ind i en hverdag, at de gerne vil have barselsbesøg. Så vi pakkede bilen med en "barselspotte" bestående af dybfrostretter, hjemmebagte boller, friskkogt saft, grønsager fra haven og blomster plus selvfølgelig diverse gaver til både den lille nyfødte (det hjemmestrikkede babysvøb og et fødselsminde) og til storebror (rigtigt drengeundertøj og en sej t-shirt, han havde jo fået dukken og dukkesengen, da Sarah blev født). Det var allerede 14 dage, siden vi havde set dem sidst, så Sarah var helt sikkert vokset ( det viser vægten jo også), og storebror var også vokset ("med opgaven") og meget stolt af at fremvise vidunderet.