19-02-2017

Simon på vinterferie

Efter vores besøg i LegoWorld skal Simon med Mormor til Lolland på vinterferie. Det foregår pr. tog, og den tur er da en oplevelse i sig selv. Det er jo et rigtigt tog med toilet og borde, hvor vi kan spise vores medbragte lækkerier (som dog mest er rester fra madposerne fra tidligere på dagen). Men det er en lang tur, og Simon får sig en lur på et tidspunkt. Det er to godt trætte mennesker, der endelig kan putte sig under dynerne hjemme hos Morfar.

Og så bruger Simon ellers sin ferietid med mange af de aktiviteter, som han plejer. Han skal hjælpe Morfar med at få brosektektionerne "hjem", og de kan da passende bruges som en tømmerflåde, hvor Simon, iført børnewaderserne, lærer at stage fartøjet hen langs stranden.

Indendørs er den gode leg bla Legoleg. Og det viser sig faktisk, at de nye klodser, Simon har  fået i Lego Woprld, passer perfekt sammen med Morbror Sørens (50 år gamle, siger han) Legokasse. Pludselig er legen ret opfattende, en by under opbygning med huse og forretninger, men efter en køretur med Morfar rundt i nabolaget, hvor de har set vores gamle skole, der er blever revet ned, bliver der også sat bulldozer for nogle af disse huse.

Sikke en leg. LEGO er ret genialt, sradig!