21-12-2016

God leg

Malthe og Alberte er på decemberbesøg. De har lidtidlig juleferie, så der kan lige blive tre-fire dage, hvor vi kan hyggeos med småkagebagning, julegavefremstilling, kalenderpakker, spil osv. Og der er også mulighed for et par julemarkeder stdigvæk. Vi besøger Knuthenlund med alle deres spændende dyr, dog tager en helt overdrevet dejlig stor kat prisen. Den gør sig til lige uden for butikken, og børnene kæler og aer, og katten spinder. Om søndagen besøger vi Nakskov juleby, både pariserhjulet på torvet og boderne der og nede i Theisens gård. Malthe og Alberte er vant til at kommeud, kan godt lide at prøve nogle ting, men det bedste denne dag er næsten, at der er inspiration til nye lege hjemme.

Så efter at have prøvet spejdernes muntre køkken, er fantasien sat i gang.Det må vi kunne lave hjemme på gårdspladsen. Og det må børnene selvfølgelig gerne, når de altså selv rigger tilog planlægger. De får et par kasser, ogMormor foreslår, atde lægger noget pressenning eller lignende under, så er det da nemmere at rydde op bagefter, for det hører jo også med. Tallerkener? Jamen, vi kigger i genbrugsrummet, hvor der der står nogle umage, skårede tallerkener, som af en eller anden grund ikke er blevet smidt ud. Dem får børnene, så kan de jo bare gå i gang. Boldene finder de selv. Men inden de stiller det heleop, leger de med pressingen, og det er god leg. De flyver jo nærmest rundt om ejendommen. De kaster, men finder hurtigt ud af, hvor svært det faktisk er. Jamen, de skal da males, de tallerkener,med ansigter, så er det nemmere at ramme. Ind til Mormor, frem med tusser og i gang med maleriet. Næsten synd at de bare sal slås i stykker, så flotte de bliver. Udenfor fortsætter legen. heldigvis når begge børnene at knuse tallerkener, for der skal faktisk gode kastekræfter til.Bagefter oprydning, det hører med.

Men denne dag, for der var jo mere eller mindre leg tilhele dagen, viste, at det er så godt for børnene at de gives muligheder for at rumstere og sætte i gang.