06-09-2016

Karls barnedåb

Barnedåb er en af de dejligste familiefester, og denne er en af de dejligste af slagsen. 

Det er lørdag, sådan gør man i dag, to dåbsbørn, så de to selskaber fylder på det nærmeste hele kirken. Der er ikke gudstjeneste, men et specielt sammensat forløb. Salmer, bøn, præstens "prædiken" som mere minder om en tale til os. Og det hele starter, da orglet spiller og dørene går op og de to dåbsbørn bæres ind. Karl sidder stille og roligt i sit fine tøj, han har lidt legetøj at pille ved, der er masser af børn i kirken, så der er naturlig uro fra dem. Så kommer dåben, Faster skal holde Karl over dåben, og de to klarer det fint.Katharina holder dåbslyset. Karls børnegæster samles om døbefonten, så der er lidt crowded. Men så finder præsten på at vaske Karl på hovedet, koldt vand måske? Men Moster tørrer ham, og de to kvinder trøster Karl, så godt de kan. Præsten kæmper sig vej så hun kan velsigne barnet, og så må de gerne sætte sig ned igen og se på, at det andet barn bliver døbt. Mor trøster og afsprede Karl lidt, tager dåbsKJOLEN af ham, så han bedre kan sprælle rundt. Men efter dåbshandlingerne skal vi have taget nogle fotos oppe ved døbefonten. Det gider Karl ikke, men så finder Farfar på at stikke ham det lækre brilleetui, så derfor er dåbsbillederne med denye ting. 

Festmiddagen foregår på Parkhotellet, de har lavet lækker frokostmaden til os, de store børn har deres eget bord, og de små sidder rundt om hos deres forældre. Parken ligger rundt om restauranten, så børnene kan løbe ud og lege, når tiden falder dem lang. Så de hører ikke alle talerne. Men Farfar opfordrer børnene til at være der, når han skal holde sin tale. Og det bliver rigtig sjovt, for Farfar taler til Karl og præsenterer ham for hele vores familie, Farmor, Far, Fastre, Fætre og Kusiner, og disse følger godt med i talen og hører, hvad deres Morfar, som altså er Karls Farfar, siger om dem. 

Efter frokosten går vi alle hjem til Karls hus, og her fortsætter festen, fri leg, snak, kaffe og lagkager. Vi er heldige med vejret, det holder tørt, solen skinner, og først hen under aften kan vi mærke lidt kulde. 

Og til sidste bliver Karls gaver pakket op, så fine ting han har fået. 

Det er en rigtig god dåbsfest med alt hvad man kan ønske sig sådan en dag. Den kommer vi til at snakke om og drøfte i lang tid efter.