10-07-2012

Herbert med kjolen

Herbert Emil kan godt lide at gå i børnehave iført kjole, man er nemlig fin, når man har kjole på, siger han ifølge en artikel i Berlingske Tidende. Hans forældre lader ham gøre det, men ellers ville her tredje voksen ikke give ham lov, og det gælder både forældre- og bedsteforældregenerationen. I et indslag i Aftenshowet i dag, sagde en af de adspurgte fædre, at hans søn da godt kunne sidde ovre i et hjørne med en dukke (altså lidt diskret), men ellers kunne han godt glemme det med kjolen.

Mon ikke Herbert Emils forældre gør det rigtige? Og børnehaven i øvrigt er fornuftige nok til ikke at lave et nummer ud af det? Selvfølgelig skal børnene da have lov at prøve de forskellige ting af, men en ting ar jo også en kjole som udklædning til en rolleleg ( i dag er jeg en prinsesse), men ellers skal børnene vel lære lidt regler for, hvordan man gebærder sig ude blandt andre mennesker. Mon de andre drenge i børnehaven også tager kjoler på om orgenen?

Men det er da vigtigt at give dem adgang til masser af forskelligt udklædningtøj (udklædningskasssen er det mest fantastiske stykke legetøj), så de kan prøve roller af, og det gælder både piger og drenge.