24-02-2016

Gækkebreve, 2

Jeg var lige ved at "vinde" et påskeæg i går. Simon har fået et gækkebrev med posten, og et vers på gækkebrevet handlede om, at brevskriveren lige var kommet hjem fra sol og varme og PALMER! Og så gættede Simon selvfølgelig på fætter Malthe, som lige er kommet hjem fra en 14 dages ferie med familien i Thailand! Der var jo 6 prikker til navnet! Men det var altså ikke fra Malthe, men så nåede Simon at ringe til mig også og gætte på Mormor, og nu er det altså mig, der skylder Simon et påskeæg, og det skal han i hvert fald få. Men se lige billedet, Simon, der er også masser af flotte palmer på Gran Canaria, hvor vi har været på ferie!