28-06-2015

Simons familiefødselsdag

Simon har inviteret hele familien til fødselsdag, det er lørdag og det er nogenlunde vejr. Her er Farfar og Bedste, Faster og Onkel og Tante, Moster og Onkel og Morbror og Morbror og Tante , Mormor og Morfar og ikke mindst kusiner og fætter, så hele huset er fyldt. Boller og flag og lys og kakao og lagkager, der mangler ikke noget. Efter kaffen skal der pakkes gaver ud og det går stærkt, når man har sådan et godt hold kusiner og fætre til at hjælpe til! Mor blander sig lidt, for der er jo ogaå kort ved gaverne og så er det faktuisk nemmere at se, hvem gaven komfra. Så er der skattejagt udenfor, for børnene forstås, men mon ikke de voksne har lyst til at være med? Nå. ikke? Måske holder den stille sommeregn de voksne inde i sofaen, men de modige der går med, får ungerne for fuld udblæsning, med klapper for øjnene og rødebanderas om hovedet, ogmed træben der bliver afprøvet, for endelig til sidst ved fælles hjælp at samle skattekortet og finde skattekisten, som i anledning af regnen befinder sig lige inden for hoveddøren... Så kan børnenenyde en velfortjent chokoladeguldmønt og aflevere de lånte regnfrakker tilbage igen. Igen en af de gode dage med hele familien og ikke mindst alle børnene samlet!